Tyr – søn af Odin
Tyr – søn af Od...
Detalje
Tyr er i nordisk mytologi en af aserne, men har en sekundær rolle i forhold til Odin og Thor. Han fremstilles som rets- og krigsgud. Det fortælles, at han hjælper Thor med at skaffe et bryggekar, som er stort nok til, at der kan brygges øl til alle guderne i én omgang.Granitskulpturen er lavet af Flemming Johansen og vejer ca. 1 ton.Skulpturen er doneret til Haven i anledning af Havens 30 års jubilæum torsdag den 29. november 2018.
Ørnen
Ørnen
Detalje
Den 140 cm høje granitskulptur er lavet af Flemming Johansen og vejer ca. 700 kg. Den står på en 3,5 t tung sten doneret af Frederikshavn havn.Skulpturen er doneret til Haven i anledning af Havens 30 års jubilæum torsdag den 29. november 2018.
Regnbuen
Regnbuen
Detalje
Efter et mægtigt tordenvejr med mange lyn og store brag, er det en kæmpestor glæde at komme udenfor og mærke den friske luft, og så pludselig står den flotte regnbue på himmelen. Det er hver gang en overraskelse at se den, og den skaber stor glæde og jubel både blandt børn og voksne, derfor ville Agnete Brittasius gerne lave den. Det tog et par år inden den var klar. Den er fremstillet i jern og stentøj.
Midgårdsormen og Fenrisulven
Midgårdsormen o...
Detalje
Midgårdsormen er søn af Loke og jættekvinden Angerboda, og dermed af jætteslægt. Midgårdsormens søskende er Hel og Fenrisulven. Midgårdsormen blev placeret i Verdenshavet af Odin, som forsøgte at drukne den. Fenrisulven er bror til Midgårdsormen og opvokset i Midgård. I starten var den lille og ufarlig, men den voksede hurtigt til abnorm størrelse og aserne blev bange for den. De blev enige om, at den måtte lænkes så den var mulig at styre.Skulpturerne er udført af Flemming Johansen.
Hel – Lokes datter
Hel – Lokes dat...
Detalje
Hel er i nordisk mytologi Dødsrigets herskerinde og søster til Fenrisulven og Midgårdsormen. Det fortælles, at hun er halvt blåsort og forrådnet som et lig, og halvt kødfarvet som et levende menneske. Hun er truende barsk og kold.Hel med hendes træl Gangdoven og hendes trælkvinde Ganglad.Granitskulpturen er lavet af Flemming Johansen og vejer 3,5 ton.Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds har doneret skulpturen til Haven, og den blev overdraget onsdag den 21. juni 2017.
Gruppens stærkeste led
Gruppens stærke...
Detalje
Hvem er gruppens stærkeste led? En lille dreng spurgte Agnete Brittasius. Er det den største? Det kan det være, men ikke altid. Gruppens stærkeste led kan være den kloge, den flittige, den tålmodige - eller én med alle egenskaberne, der kan få gruppen samlet.Skulpturen er støbt i bronze og doneret til Haven den 30. april 2009.
Fiskeren
Fiskeren
Detalje
Fiskeren er skabt ud fra ønsket om at vise, at fiskeriet altid har haft en stor betydning for købstaden Frederikshavn. Nogle har udført jobbene, og andre har stået og kigget på….Granitskulpturen er lavet af Flemming Johansen og vejer ca. 650 kg.Skulpturen er doneret til Haven i anledning af Havens 30 års jubilæum torsdag den 29. november 2018.
Favnetten
Favnetten
Detalje
En dag i skoven stod en stor og meget gammel paddehat. Den var lige ved at bukke under, men der var masse af liv på toppen af den. Fluer, biller og andre smådyr. Nedfaldne blomster og edderkopper, som trak deres spind helt ned til skovbunden og et græsstrå lænede sig op af den. Resultatet af det syn er 'Favnetten', Den er fremstillet i stentøj, metal og bronze.Skulpturen er lavet af Agnete Brittasius.
Egern
Egern
Detalje
En gave givet til Frederikshavn by af medarbejdere fra Gade & Vej og Parkvæsnet den 25. september 1968 i anledning af byens 150 års købstadsjubilæum.Skulpturen er lavet af Sven Bovin.
Den drikkende hjort – Bang-stenen
Den drikkende h...
Detalje
Sven Bovins store sten, der forestiller en drikkende hjort, stod før i tiden i nærheden af en kilde på en bakkeskrænt nær Møllehuset. Stedet var efterhånden groet til og ødelagt af et væltet træ, så Borgerforeningen kontaktede Botanisk Have for at man her kunne finde et egnet sted til den flotte skulptur. Og det var meget nærliggende at placere stenen nær den lille bæk, der krydser midterstien i Haven, og som også kunne give vand til skulpturen. 24. maj 1995 blev stenen flyttet, og den 31. maj 1995 blev den nye placering fejret med en lille ceremoni sammen med Sven Bovin, der udtrykte stor glæde over, at stenen nu atter var kommet ud i lyset.Navnet ”Bang-stenen” udspringer af, at forfatteren Herman Bang engang skulle have udtalt, at han ville begraves under et af parkens store træer, når den tid kom. Døden indhentede dog forfatteren på en togrejse i Amerika, så han fik aldrig sit ønske opfyldt. Men tiden har gjort, at stenen har fået tilnavnet Bang-stenen.
 
 
Powered by Phoca Gallery