Finn Borbjerggaard

Tirsdag, 10 september 2013 12:29

To praktikanter i færd med at plante

Vores to praktikanter i færd med at plante i klippevæggen (se stemningsbilleder BBH2013). Alle sprækkerne mellem stenene er blevet fyldt med jord og sphagnum og nu er næsten alle planter også på plads. Vi er alle enige om at regn om natten passer både planter og gartnere bedst. Kom og kig; klippevæggen ser pludselig meget anderledes ud, nu hvor der er grønt mellem stenene. -Ellen

Søndag, 08 september 2013 12:28

Havens dag i Bangsbo Botaniske Have

Havens dag i Bangsbo Botaniske Have.  
 
Frederikshavn og Omegns Havekreds og Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds fejrede for første gang Havens dag med at lave et sensommerplantemarked i Botanisk Have. Akkurat som ved Bangsbo Blomsterfestivals opstart i 1996 var der i år tilmeldt 17 stande til plantemarkedet, der blev afholdt i flot sensommervejr, og eftersom at det var allerførste gang, at et plantemarked fandt sted i sensommeren, var der rigtig mange besøgende, der alle kom med forventningen om, at kunne gøre en god handel. Og de blev ikke skuffede – praktisk taget alle udstillere var gengangere fra Bangsbo Blomsterfestival, så man kunne trygt stole på, at der var mange sjældenheder til salg. Der blev slæbt mange planter ud fra Haven til en forhåbentlig god tilværelse hjemme hos de mange haveejere, der gjorde en god handel. Alle udstillere var tilfredse – de blev også på forbilledlig vis serviceret af Havens Venner med kaffe og kage. Vennekredsen solgte selvfølgelig også honning fra egne stader, ligesom podede æbletræer fra Havens store samling af frugttræer kunne købes.
 
 
 
Havekredsen havde til Bangsbo Blomsterfestival sponseret en træskærer til at lave en træskulptur som gave til Botanisk Have, og det var så planen, at denne skulptur på Havens dag skulle overdrages til Haven. Skulpturen blev skåret ud af et af de sygdomsramte gamle asketræer i Botanisk Have, og ud af dette asketræ dukkede der to hornugler, der nu er placeret i Birkelunden, og som formanden for Botanisk Have, Egon Svendsen sagde ved overdragelsen –”nu er der ikke ugler i mosen i Botanisk Have, men ugler på plænen”. Herluf / Finn
Som et led i Bangsbo Botaniske Haves jubilæumsarrangementer var den nordjyske afdeling af Dansk Bonsai Selskab, Bonsai Kita inviteret til at afholde første møde efter sommerferien i Bangsbo Botaniske Have. Alle Havens bonsai blev stillet til rådighed for klubben, der så kunne klippe, snøre og i det hele taget pusle om alle de dejlige små træer, som i flere omgange er blevet foræret til Haven. 
 
Vor lokale bonsai-ekspert Michael Frandsen, havde sammen med Hans Henrik Jensen fra Havens jubilæumsudvalg, valgt at lægge arrangementet på sensommerens vel nok sidste flotte lørdag, med fuld sol og næsten vindstille, hvilket lokkede rigtig mange til at følge arbejdet med de små træer. Og medlemmerne af bonsaiklub Kita, der normalt hører hjemme i Aalborg-området, besluttede ved samme lejlighed, at et af forårsmøderne 2014 også skal foregå i Haven, hvor så emnet bliver omplantning og opfølgning på lørdagens klippearbejde. Herluf / Finn
Mandag, 02 september 2013 12:20

160 Bonsai

Lørdag den 07.09.2013 i tidsrummet kl. 9.00 - 15.00 vil 160 Bonsai får en kærlig hånd i Bangsbo Botaniske Have,
 
Mandag, 02 september 2013 12:10

Plantemarked m.m. på Havens dag

Plantemarked m.m. på Havens dag, Søndag d. 8. september 2013 kl. 9 - 12
 
Frederikshavn og Omegns Havekreds fejrer havens dag med Plantemarked m.m. i den smukke Bangsbo Botaniske have. Dronning Margrethes vej 3, 9900 Frederikshavn.
 
Arrangementet afvikles i samarbejde med Botanisk Haves Venner.
 
Udover køb/salg af planter, kan der købes kaffe m.m.. Der er ligeledes amerikansk lotteri over de sponsorerede planter. 
 
Yderligere info: Jørgen Andersen tlf. 40 34 23 40, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Arrangement er gratis, undtagen for stadeholderne.
 

Information og tilmelding for stadeholderne:

Pris: En stadeplads for amatørerne koster 50 kr. + 2 pæne gevinster til lotteriet.
 
Den erfarne AGS-mand Kaj Andersen, Flauenskjold Tlf. 98 86 15 86 - 21 71 79 23 Mailadresse: Kaj: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
 
kl. 10 vil Frederikshavn og Omegns Havekreds officielt overdrage uglerne som blev savet ud under dette års Bangsbo Blomsterfestival, til Bangsbo Botaniske Have.
 
Kl. 11 starter Bangsbo løbet, familieløb i Bangsbo Botaniske Have arrangeret af Motionsløbeklubben FAK66. - Finn.
 
Torsdag, 22 august 2013 12:10

Orientalske liljer på voldstedet

Lige nu står de orientalske liljer på voldstedet ved Bangsbo Hovedgård i fuld flor og sender dejlige dufte til forbipasserende. - Ellen

Torsdag, 22 august 2013 12:09

Sump-projektet ved at være færdig

Nu er sø/sump-projektet ved at være færdig, søens bredder vil blive planeret, og arealerne foreløbig tilsået med græs, så det ser ordentlig ud. Stierne vil ligeledes blive renoveret. I løbet af efteråret/vinteren laves planteplan. Herluf / Finn

Onsdag, 14 august 2013 12:08

Hans Henrik sår foreløbig græs

Kommentar til stemningsbilleder: Hans Henrik sår foreløbig græs i det område, der skal beplantes med Nordens planter. Købmanden og Parkmåtter justerer rørindføringen til sø/sumpområdet

Mandag, 12 august 2013 12:07

Sumpprojektet

Nu er vi i gang med sø/sumpprojektet der skal danne udgangspunkt for strømningen af vand i alle kanaler og søer. Vandet bliver i forvejen pumpet 23 højdemeter fra Bangsbo å op til en plastikrørledning, der hidtil har leveret vandet til kanalerne. Sumpområdet får et frit vandspejl i midten, der så kan illudere et kildevæld på ca. 150 kvadratmeter. I tæt tilknytning til sumpområdet bliver en beplantning af Nordens planter, som strækker sig hen og i bjergkammen af de 240 t norske granitsten

Søndag, 09 juni 2013 12:07

På gensyn til den 19. udgave

På gensyn den 31. maj & 01. juni 2014 til den 19. udgave af Bangsbo Blomsterfestival